Smuk vandretur i alperne

  • Sted: Tyskland/Østrig
  • Fra & til: Füssen til Holzgau 
  • Antal dage: 4 dage
  • Antal KM: 86 km. 
  • Sværhedsgrad: Middel, kræver god kondition 
  • Vores budget: 5.129 kr. 

Dette inkluderer hoteller, transport (bil og taxi), samt morgenmad. Dette ekskluderer middagsmad, aftensmad og andre snacks til turen.

Tip: Vi pakkede en madpakke fra hver morgenbuffet til turen. 

Dato vi vandrede: d. 18 – 21. juni 2019 

Befærdet/ubefærdet: Turen var forholdsvis ubefærdet, der var dog flere mennesker ved Alpe Lechfall og Holzgau Hängebrücke. 

 

 

Kort om Lechweg: 

På denne vandrerute føres du igennem Østrigs smukke natur, hvor du oplever et af Europas sidste vilde flodlandskaber.

Ruten har gode stier med, til tider, udfordrende terræn. Selvom ruten anses for middel i sværhedsgrad, kræver den en god grundform, da turen hele tiden udfordrer både bentøj og kondition via de hårde op- og nedstigninger i alperne. 

Hvis man ikke er vant til at vandre i kuperet terræn, samt komme op i højdemeter, kræver ruten en god viljestyrke. Det er dog det hele værd, da man hver dag forkæles med hyggelige bjældelyde fra græssende køer, charmerende kapeller på alperne og ikke mindst fantastisk smuk natur med krystalklare floder og søer. 

Alt i alt er Lechweg uden tvivl anbefalelsesværdig, så længe man planlægger og sætter sig ind i, hvad turen kræver. 

 

1. Dag 

  • Füssen til Pflach 
  • Længde: 15  km. 
  • Pris på overnatning: 785 kr., inklusive morgenmad 
  • Sværhedsgrad: Kommer op i 799 Højdemeter 

 

Vores tur startede med en køretur natten over fra Odense til Füssen, der tog i omegnen af 12 timer. Her stillede vi bilen, med planer om at tage en taxa tilbage på sidste dagen.  

Vi fandt en gratis parkering i nærheden af et boligområde, men dette tager lidt tid at finde, så det kan klart anbefales at undersøge forholdene hjemmefra, medmindre man rejser med tog, bus eller andet. 

Denne dag gik vi 15 km., og ender i Pflach, hvor vi overnattede på Ferienwohnung AlMa. Dette kostede 785 kr. for en et 2-personers værelse, altså cirka 393 kr. pr. person.

Vær opmærksom på, at priserne er sæsonprægede, og derfor kan variere en smule. 

Første dag bød på smuk natur, hårde op- og nedstigninger, samt Alpe Lechfall og Alpsee i Tyskland inden grænsen til Østrig blev krydset. 

 

 

2. Dag 

  • Pflach til Weißenbach
  • Længde: 19,5  km. (Vores ur sagde 21,7 km.) 
  • Pris på overnatning: 840 kr., inklusive morgenmad 
  • Sværhedsgrad: Kommer op i 603 Højdemeter

 

Denne dag startede ruten ud i Pflach. Vi vågnede på Ferienwohnung AlMa, og havde derfra lidt svært ved at finde tilbage til rutens start. Det kan derfor anbefales at undersøge, hvor ruten går, inden man finder hen til overnatningsstedet. 

Denne dag gik vi omkring 19,5 km. Ruten slutter i Weißenbach, hvor vi fandt overnatning på Naturparkhotel Florence, der ligger i gåafstand til spisemuligheder. 

Vi betalte omkring 840 kr. for et 2-personers værelse, altså 420 kr. pr. person. Weißenbach bød på forholdsvis gode indkøbsmuligheder, hvis dette skulle vise sig nødvendigt. 

 

 

3. Dag 

  • Häselgehr til Holzgau 
  • Længde: 20 km.
  • Taxi hjem: 1.500 kr. for lidt over en times kørsel. 
  • Sværhedsgrad: Kommer op i 812 Højdemeter

 

Turen gik denne dag fra Häselgehr til Holzgau, som var vores slutdestination. Det endte med at være en rute på 20 km. 

Sidst på ruten passerer man Holzgau Hängebrücke, der strækker sig imellem alperne og bevirker derfor en smuk udsigtspost. 

Vi bestilte inden afrejse en taxi via https://austria-taxi.at , hvor vi senere ændrede dato og afrejsetidspunkt. Vi betalte 1.500 kr., og kom sikkert tilbage til Füssen på en times tid. 

Her blev vi kørt til vores parkerede bil, og kunne derfra sætte os ind og køre de lidt over 12 timer hjem til Odense. 

 

Hjemmesider, der viste sig nyttige for os: 

– https://www.lechweg.com/de/weg/etappen-varianten/fruehjahrsvariante/?fbclid=IwAR2WqRgY5TmbL5bJDB-N4wt_Hg6DQeVJcpI9NqM2OndLED8EvhlRYE5pym4  

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *