En uforglemmelig rejse på hesteryg. Det er dyrt at bestille en rideferie på Island, men jeg vil bestemt mene at det er alle pengene værd! Det var en fantastisk uge på hesteryg. At ride igennem den rå natur med en flok heste, er en helt unik oplevelse. Islandske heste er et fantastisk dyr med en power og råstyrke, som matcher naturen deroppe. Selvom de er stærke og har en vild power, er de velreddet og deres tölt er fantastisk at sidde i. Samtidig med dette, møder du søde mennesker, som du hurtigt har det sjovt med. Vi sang både sange om aftenen, lavede støvlekast, samt badede i varmekilder.
OBS. man skal have rideerfaring på denne tur.
Pris: 17.170kr. pr. person.
Efter 6 dage i Reykjavik startede den ride ferie vi havde booket hjemmefra, og vi kunne ikke vente. 6 dage på hesteryg i den barske natur, var lige noget for os. Det var 6 uforglemmelige dage, hvor man lærte søde nye mennesker at kende, oplevede den barske natur fra hesteryggen, og fik minder for livet.


Vi bookede turen på Travelnord.dk, hvor de havde forskellige ture at tilbyde. Vi valgte Ridetur 3 i Island – Nordlandets Perler. Dette gjorde vi da den var kåret til top 10 bedste ridetur i verden på Sunday Times. Derudover passede det med 5 ridedage, 160km i alt, i det nordlige Island, som passede perfekt eftersom vi kun havde set det sydlige Island. Nord Island skuffede ikke. Turen tog os igennem varierede landskab, som blev ved med at overraske. Vi krydsede også en stor sø sammen med hestene, og derfor er det en god ide med vandtætte ridesko.


Det unikke ved denne tur er at man har en hel hesteflok med sig, som man skal have styr på, samtidig med at man skifter hest flere gange om dagen. Dette var en stor oplevelse. Den første dag red vi i Ásbyrgi dalen, som var et imponerende syn med høje klipper som omfavnede os som en hestesko. Vi oplevede også vandfaldet Dettifos, og Mývatn naturbad, hvor vi kunne tage badetøjet på og slappe af. Begge ting blev vi kørt ud til. Man kan også tilkøbe en hvalsafari, hvilket vi gjorde og vi var også heldige at se hvaler.




Vi boede på gården Bjarnastadir undtagen en dag hvor vi havde overnatning i en bjerghytte vi kom til. At vi boede på gården det meste af tiden, gjorde at vi havde vores eget to mandsværelse.
Vi bestilte igennem Travelnord, men det kan også anbefales at bestille direkte fra det firma vi red med, islandshestar.is. Det er en flok islandske landmænd som tilbyder rideturene og er dermed gået sammen for at optimere turene. Det vil vi gøre næste gang.
Du kan læse meget mere om dem vi red med og hvilke forskellige ture de tilbyder her: https://islandshestar.is
Du kan læse mere om præcis den tur vi red her: https://www.travelnord.dk/rideferie-island/5-7-dages-rideferie/tur-3






