Hvis du følger med på Mithea.dk, vil eller kommer du helt sikkert til at støde på Koda. Han er den lille, sorte hund som trofast trisser med på vores dags- eller vandreture. Derfor tænkte vi at en lille præsentation af ham ville være på sin plads.
Koda, Musse manden, Bette, Rotten, kært barn har mange navne og det må man sige om Koda. Koda er Althea´s hund, dog bruger han så meget tid med tante Mie, at han lige så godt kunne være hendes også.
Althea har haft ham siden han var helt lille. Når vi er afsted med håndbold eller ude at rejse bliver han passet af Althea´s onkel.
Koda er en maltipoo på 4år, der ved hvordan man skal charmere sig ind på damerne og være skeptisk over for fyrerne. Da han kun vejer 2,8kg, tror mange at han er en hvalp når de først møder ham, men bare rolig, han er ikke den typiske lille hysteriske hund.
Koda er en hund, der skal opleves og gerne mere end en gang, da han lige skal se folk an før han accepterer dem.
Diva nøkkerne kan også ses, da han simpelthen nægter at gå i regnvejr, man skulle jo nødigt få våd pels. Nårh ja, så vil han også gerne selv bestemme hvor vi skal gå hen på tur.
Hvis man ikke lige går den rute han havde tænkt sig, kan han finde på at stoppe op og bare kigge på en. Han kan dog godt lokkes videre når man lige kalder bestemt på ham, selvom utilfredsheden lyser ud af ham.
Derudover er han nem og har altid været det. Han kan sagtens gå uden snor og når vi møder en anden hund på vores vej, vokser han 3cm og går som en dressurhest – hvilket får mange vi møder på vores ture til at smile.
Koda var med til at gå Bornholm rundt, som var hans debut vandretur. Vi havde længe snakket om at have ham med på tur og derfor virkede Bornholm som den perfekte debut.
Vi havde ingen tidspres og dermed kunne vi tage alle de hviledage der var brug for, så Koda ikke blev presset for meget. Derfor var vi også flere dage om at gå Bornholm end vi normalt ville have været.
Vi var virkelig spændte på hvordan han ville klare turen, men han var så dygtig. Han fulgte trofast med ved vores side og nød det i fulde drag.
Der var enkelte strækninger, hvor vi tog ham op, da underlaget enten var træls for ham (skarpe sten) eller hvis han lige havde brug for en kort pause på de lange dage, men det var ikke meget.
Han elskede når vi skulle sove, hvor han kunne putte mellem os. Det var næsten ham der fik det meste af pladsen i teltet på trods af hans størrelse.
På grund af Kodas flotte debut på vandreturen vil du helt sikkert komme til at se ham igen ved vores side.
Vi ses derude ♡